Det lyder måske gammeldags, sådan lidt 70'eragtigt, og ikke særlig moderne.
Men ikke desto mindre, så betyder det her med lige muligheder faktisk en del. Det at give alle mennesker mulighed for at udtrykke og udfolde sig selv, har været drivende for udviklingen af vores velfærdsmodel.
Den socialdemokratiske drøm om middelklassens adgang til uddannelser, karrierer og hele verden er indfriet. Problemet er blot i dag, at 20 % af vores medborgere ikke er en del af succesen. Der er 800.000 danskere i den erhvervsaktive alder der ikke har et arbejde, og alene lever af en eller anden form for overførselsindkomst.
Vores arbejdsmarked stiller meget store krav til effektivitet og konformitet, hvilket gør begrebet "mangfoldig arbejdsplads" til en meget smal betegnelse.
Konformiteten (det at være som de andre) er desuden ikke længere begrænset til arbejdsmarkedet. Der er en stigende hetz mod anderledes udseende dragter osv. Forstå mig ret, jeg er også imod tørklæde i visse sammenhænge, jeg kan f.eks. ikke forene det med noget som helst, når jeg ser piger på 7 år med muslimsk inspirerede tørklæder, da jeg ved, at det ikke er noget en 7 årig forstår hvad er, hvilke signaler det sender osv. Men der er mere i denne debat end tørklæder og burkaer.
Danmark står over for to meget store udfordringer. For det første at holde fast i, at vi har et fællesskab med narkomanen, luderen, den sindslidende, den hjemløse og alle de andre der lever et liv, vi ikke forstår man kan leve.
For det andet, så står Danmark over for en globalisering, hvor vi bliver nød til at lære og forstå og anvende begreber som interkulturalisme, etnisk- og religiøs mangfoldighed. Udfordringen ligger i at gøre det, uden at give køb på grundlæggende værdier.
En ting er jeg enig med Dansk Folkeparti i, og det er, at tegningekrisen (eller muhammedkrisen som nogen kaldte den i Danmark) var en mulighed for at se hvordan vi reagerede når det virkelig talte. Jeg skrev dengang en enkelt artikel om emnet, som bl.a. er at finde på min blog (følg dette link).
tirsdag den 30. oktober 2007
Plads til alle
Indsendt af
Rachid
kl.
01.12
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar