Max 30 km/timen i sidegaderne

Bragt i Frederiksberg Bladet tirsdag den 30. oktober 2007

Så skete det igen. En bil drøner igennem den smalle og tæt parkerede vej hvor vores børn går til og fra skole.

De kører ikke stærkere end 50-60 km i timen. Men det virker voldsomt og skaber utryghed hos forældrene.

Vi ved jo godt, at man ikke må køre så stærkt, for man skal jo køre efter forholdene. Men der er åbenbart for mange der mener, at vores sidegader på Frederiksberg skal bruges til smarte gennemfartsveje.

Lad os gøre forholdene eksplicitte, og sænke hastighedsgrænsen til 30 km i timen på alle sidegaderne på Frederiksberg. Man mister maximalt 30 sekunder af sin transporttid, børnene kan færdes mere trygt på fortovet og der er ikke tvivl om, at den der kører med 50 km i timen gennem vores sidevej risikerer klip i kørekortet.

Plads til alle

Det lyder måske gammeldags, sådan lidt 70'eragtigt, og ikke særlig moderne.

Men ikke desto mindre, så betyder det her med lige muligheder faktisk en del. Det at give alle mennesker mulighed for at udtrykke og udfolde sig selv, har været drivende for udviklingen af vores velfærdsmodel.

Den socialdemokratiske drøm om middelklassens adgang til uddannelser, karrierer og hele verden er indfriet. Problemet er blot i dag, at 20 % af vores medborgere ikke er en del af succesen. Der er 800.000 danskere i den erhvervsaktive alder der ikke har et arbejde, og alene lever af en eller anden form for overførselsindkomst.

Vores arbejdsmarked stiller meget store krav til effektivitet og konformitet, hvilket gør begrebet "mangfoldig arbejdsplads" til en meget smal betegnelse.

Konformiteten (det at være som de andre) er desuden ikke længere begrænset til arbejdsmarkedet. Der er en stigende hetz mod anderledes udseende dragter osv. Forstå mig ret, jeg er også imod tørklæde i visse sammenhænge, jeg kan f.eks. ikke forene det med noget som helst, når jeg ser piger på 7 år med muslimsk inspirerede tørklæder, da jeg ved, at det ikke er noget en 7 årig forstår hvad er, hvilke signaler det sender osv. Men der er mere i denne debat end tørklæder og burkaer.

Danmark står over for to meget store udfordringer. For det første at holde fast i, at vi har et fællesskab med narkomanen, luderen, den sindslidende, den hjemløse og alle de andre der lever et liv, vi ikke forstår man kan leve.

For det andet, så står Danmark over for en globalisering, hvor vi bliver nød til at lære og forstå og anvende begreber som interkulturalisme, etnisk- og religiøs mangfoldighed. Udfordringen ligger i at gøre det, uden at give køb på grundlæggende værdier.

En ting er jeg enig med Dansk Folkeparti i, og det er, at tegningekrisen (eller muhammedkrisen som nogen kaldte den i Danmark) var en mulighed for at se hvordan vi reagerede når det virkelig talte. Jeg skrev dengang en enkelt artikel om emnet, som bl.a. er at finde på min blog (følg dette link).

Hvorfor Irak?

Hvorfor gik vi ind i Irak? Anders Fogh sagde, at der var masseødelæggelsesvåben. Men det var der altså ikke. Var det for demokratiets skyld? Jamen hvor meget demokrati kan man få, når hele landet er ved at gå til i borgerkrig?

Vi har aldrig fået svar på de mange spørgsmål der er stillet om den danske krigsdeltagelse. Aldrig en eneste gang. De har fået svar i USA. De har fået svar i England. Men vi må ikke i Danmark få at vide hvorfor vi gik ind i Irak?

Hvorfor var det nødvendigt, at Danmark på det næsten mindst mulige flertal skulle trodse FN og invadere Irak?

Hvorfor må vi ikke få den uafhængige kommission der kan belyse spørgsmålet?

Og hvorfor har vi straffet den eneste mand der har forsøgt at fortælle sandheden med 6 måneders fængsel? (jeg tænker her på tidligere medarbejder ved Forsvarets Efterretningstjeneste Frank Grevil, der ikke kunne genkende sine rapporter til statsministeren i de ord der blev sagt i folketingssalen forud for invasionen).

Jeg har skrevet en række taler og artikler om Irak-krigen og lagt dem ind på min blog. De kan findes her.

Trafik

Vi ved alle hvad der skal til for at redde miljøet og få færre trafikdræbte:

• Mere cykel, mindre bil.
• Mere tog, mindre fly.
• Billigere offentlig transport.
• Bedre offentlig transport.
• Roadpricing eller bompenge i København.
• Biligere grønne biler (dem der kører mere end 30 km på literen).
• Meget dyrere sorte biler (dem der kører mindre end 10 km på literen).
• Forskning i alternative brændstoffer. Især muligheden for at gemme og udnytte energi i brintkoncentrationer og anvendelse af brændselsceller.

Der er så meget, det hjælper alt sammen, og det er bare at komme igang.

Global lighed

Der er for mange fattige, for mange sultne og for mange analfabeter i verden.
Der er for mange sygdomme som vi kan smadre, som bare florerer, og så er der AIDS der smadrer alt, uden at vi gør så meget.

FN har sat en række mål for verden i 2015. Disse mål bør være alle danskeres.

Et første skridt på vejen er, at vi hæver vores ulandshjælp til det gamle niveau (1 pct. af BNP) og at vi ikke fifler med pengene som Anders Fogh og Co har gjort, hvor ulandshjælpen er blevet brugt til at begrænse den danske CO2 kvote f.eks.

Du kan læse mere om FN's 2015 mål her: http://www.un.org/millenniumgoals/